Jeg er uddannet sygeplejerske og har efterfølgende taget en treårig uddannelse som familieterapeut, en fireårig uddannelse som gruppeanalytiker og senest en uddannelse som master i sexologi fra Ålborg Universitet.
Derudover har jeg taget en lang række kurser indenfor det psykiatriske område. Gennem hele mit arbejdsliv har jeg været engageret, målrettet og løbende været under uddannelse.
I de sidste 25 år har jeg arbejdet som psykoterapeut og sexolog, både i offentlig regi og privat regi.
Min erfaring som psykoterapeut og sexolog har jeg fået gennem:
Børne-og Ungepsykiatrien, Voksenpsykiatrien, Sexologisk Team i Lokalpsykiatrien, Odense
Derudover har jeg gennem de sidste 15 år arbejdet fra min praksis i Odense C med terapi indenfor mine faglige områder.
Jeg er ekstern sexologisk konsulent for REPHA – Danmarks nationale Videncenter for rehabilitering og palliation.
Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening er jeg godkendt som psykoterapeut og arbejder efter foreningens faglige krav og etiske regler.
Individuel terapi henvender sig til personer som på forskellig måde og i forskellig grad lider under konflikter eller udfordringer i tilværelsen med andre, i arbejdslivet eller privat.
Parterapi er for par med det formål at bringe parforholdet i balance. Det vigtigste redskab i parterapi er kommunikation. Derfor er respekt for hvordan vi indbyrdes taler til hinanden meget væsentlig .
Familieterapi er en form for terapi, hvor flere familiemedlemmer møder op sammen. Behandlingsformen er som familierådgivning, men adskiller sig typisk fra de almindelige former for familierådgivning.
Gruppebehandlingen tager afsæt i din person, og i de oplevelser og erfaringer du, gennem livet, har haft med andre mennesker. Formålet er at fremme forståelsen af dig selv og bearbejde følelsesmæssige konflikter.
Til individuelle eller par, kombineret med samlivsterapi, kropslige øvelser, brug af seksuelle hjælpemidler.
Jeg arbejder ud fra det der hedder fagpersonlig supervision. Det betyder at supervisanden inviteres til , ikke kun at forholde sig til ”sagen”, men også at se på, hvad det gør ved supervisanden.
Har du spørgsmål eller ønsker at booke en tid er du velkommen til at kontakte mig på nedenstående kontaktformular.
Tilføj dit telefonnummer, hvis du foretrækker at jeg skal ringe dig op.